I klubben har vi tradition for at tildele æresmedlemsskab til personer, der har gjort noget helt specielt for klubben.

Da klubben afholdt 40 års jubilæum i november fejrede vi to nye æresmedlemmer.

Forhenværende formand for klubben Jakob Bøge blev hædret under festen i Jersie Forsamlingshus.

I Søren Helsteds tale blev der blandt andet sagt:

Bestyrelsen har besluttet at hædre Jakob Bøges fantastiske formandsperiode, som jo sluttede her i foråret med et æresmedlemsskab.

Jakob har væres en formand helt i øjenhøjde og har også haft en passion for, at vi forbliver værdibaseret helt ned til hver enkelt elev.

Jakob har været en utrolig velset formand og har sat sig markante aftryk på den klub vi har i dag, og så har jeg personlig været rigtig glad for vores samarbejde.

Inden vi gik i gang med jubilæumsfesten, hædrede vi Janne Bruun som nyt æresmedlem. Janne kunne desværre ikke deltage i festen, da barnebarnspasning selvfølgelig kommer i første række.

Janne Bruun blev æresmedlem, for det ekstraordinære store arbejde hun i en årrække har lagt i klubben som instruktør, og som ansvarlig for talentudklækning af de yngste kataudøvere. Flere af vores nuværende juniorer og seniorer har Janne været med til udvikle. Janne har også i en lang periode været coach for klubbens udøvere til stævner i indland og udland.


I klubben har vi ikke nedskrevet regler for udnævnelsen af æresmedlemmer, men som hidtil er medlemmer der har lavet noget ekstraordinært for klubben over en længere periode og som efterfølgende er stoppet som aktiv karateudøver i klubben.

Følgende er æresmedlemmer i klubben pr. 1/1-2023:

Krish Naidu, der var formand for klubben fra 1994 til september 2001.

Johnny Noisen, der var medlem af bestyrelsen og senere kasserer i perioden 2001 til 2012.

Morten Christiansen, der var næstformand i perioden 2001 til 2014

Morten Johansen, der var formand i perioden 2001 til 2017 og igen fra 2022 til 2024.

Jakob Bøge, der var formand i perioden 2017 til 2022.

Janne Bruun, der i en årrække var instruktør, coach og talenttræner i kata.