I den forgangne weekend var de danske, skotske og polske elitehold samlet på træningscamp hos vores Norske venner i Oslo.


Det var endnu en weekend med gensynsglæde, højt humør og ikke mindst sved på panden. Som altid kommer vi hjem med ny energi, nye træningsøvelser, flere oplevelser og inspiration til rejsen mod nye højder. Selvfølgelig i forhold til karaten - men læringspakken og udbyttet indeholder så meget mere end det. Det er igen tydeligt at se hvordan selvtilliden hos den enkelte vokser, evnen til at performe forbedres og sprogkundskaber bliver bedre fra gang til gang. Alt sammen redskaber karaten også giver os og som løfter os i livet uden for dojoen.
Weekenden blev også anledningen til at træner Dominik Seroka fra Polen kunne gå op til sin 3. dan graduering – en graduering han bestod med bravour. Og en graduering han i øvrigt ikke havde mulighed for at gå til, eftersom Polen ikke har nogen, der er højt nok gradueret til at foretage gradueringen. Vi ønsker alle Dominik et stort tillykke.

Vi takker i øvrigt vores værter i Norge for også at sørge for den hidtil bedste morgenmad vi har oplevet samt en fantastik sightseeing rundt i Oslo, der viste sig for os på den smukkeste efterårsdag.
sg